Welcome to Skavhøjgaard - breeding of
showjumpers !

5. juli 2014

Skovgaardens Cekuka drægtig.

Vi har valgt at afslutte Skovgaardens Cekukas sportslige "arbejdsliv" for at hun kan slutte sig til flokken af avlshopper på Skavhøjgaard. Det viste sig nemt at ifole hende og hun er den 2. juli scannet drægtig ved Carmargue. Skovgaardens Cekuka er placeret i M-klasser og er startet i MA-klasser. Hun er i forvejen mor til Skavhøjs Chelsea F e. Coronado I og Skavhøjs Cuba F e. Carmargue.

1.juli.2014

Cuba på 1.pladsen

Cuba er efter en periode med vokseværk og "ombygning" tilbage i konkurrenceform og lagde blidt ud i LB-klasserne i juni måned. Her blev det til en flot sejr og det var dejligt at se hende tilbage i konkurrence. 

6. maj 2014

Sejr og landsstævnedebut til Conrad F - og forårstravlhed

Conrad F og Louise Dahl Christensen har haft alletiders stævnesæson indtil nu med masser af nulrunder og placeringer. Derudover vandt de en LA springning i marts måned og debuterede til landsstævne med en flot nulrunde. Udover stævnerne er der masser af travlhed på Skavhøj. Calis er igang med indspringningen under rytter, Crystal skal snart tilrides og er igang med ifoling. Cuba er efter en periode på lavere blus tilbage i fuldt arbejde og snart stævneklar...

 

7. december 2013

Efterår er blevet til vinter og der er masser af travlhed med hestene

Cuba har nu 4 ridestævner på cv´et og er netop debuteret i 110 cm med en flot placering til følge. Louise og Cuba er et perfekt makkerpar og vi glæder os til at følge udviklingen henover vinteren. Cekuka og Louise og Cekuka er efterhånden ved at finde melodien og har også haft fine runder ved stævnerne henover efteråret. Conrad var til start i Ikast med to nulrunder og placeringer så det var et fint stævne for ham. Næste gang hestene skal i ilden bliver ved distriktsstævnet i Viborg den 28. december.

Video af Cuba

25.marts 2014

Super gode stævnerunder til Cekuka og Conrad

I slutningen af marts var Cekuka og Conrad til start ved c-stævnet i Hornum Ulstrup Rideklub. Begge med Louise Dahl Christensen i sadlen og med to placeringer til følge i LA*/**. Det var Conrads 6. nulrunde i streg. 

4-årige Calis F og Louise har netop påbegyndt indspringningen og det går efter planen. Vi stiler mod championatsdeltagelse til sommer. 

Chelsea gemte på hemmelighed

Vi forsøgte forgæves at ifole 3 årige Calis med Embassy II i foråret. Da vi måtte indse det ikke kunne lykkes forsøgte vi at ifole Chelsea med Carmargue hvilket i første omgang heller ikke så ud til at lykkes. Men hun snød os og hun viser sig nu at være i fol - dog med et lidt sent termin primo august.

Ny ridehest i stalden.

Calis efter Ci Ci Senjor Ask / Coronado I er blevet redet til i november måned og nu overtager Louise uddannelsen af hende. Calis har været helt uproblematisk i opstarten så det skal blive spændende at følge.

 

Snart går året på hæld og det er snart tid for at kigge på hingstevalget til 2014 !

7. oktober

Flot stævnedebut til Skavhøjs Cuba F

Carmargue-datteren Skavhøjs Cuba F fik med Louise Dahl Christensen i sadlen sin stævnedebut ved distriktsstævnet på SPIR den 7. oktober. Hun fik lov at lægge ud i LC og klarede debuten på flotteste vis med en fejlfri runde og blev placeret. Der er allerede planlagt flere ridestævner for hende inden jul og vi glæder os meget til at få hende med ud og give hende mere rutine. 

3. oktober 2013

Skavhøjs Chad F solgt !

Stort tillykke til Stald AX v/ Dennis Steffenaur og Gitte Pagh Stolling med købet af Skavhøjs Chad F e. Chellys Z / Lando. 3-årige Chad er indkøbt mhp championater og egnethedstest 2014 og videre uddannelse - så vi glæder os rigtig meget til at følge ham. 

2.august 2013

Alaska nummer 3 i følfinalen

Skavhøjs Alaska F e. Alligator Fontaine / Lando der kom til verden i maj måned deltog den 28. juli i følskuet i region 6. Her blev han udtaget til finalen og sluttede som nr.3. Der var fra dommerne især stor ros til galop og type. Ialt blev han belønnet med fem 8-taller. 

13. juli 2013 

Velkommen til ny rytter på Skavhøjgaard !

Vi har indgået et nyt og spændende samarbejde med den dygtige ungrytter Louise Dahl Christensen. Louise er 19 år og har lige færdiggjort en flot studentereksamen. Hun skal nu have et sabbatår og vil blandt andet gerne bruge tiden til, at ride noget mere og vi er rigtig glade for at hun vil bruge noget af tiden på at ride her hos os. Louise har stor succes i 140 cm klasserne med sin egen hest Kito V, og vi er sikre på hun er det rette match til hestene her på Skavhøjgaard. Hun har allerede overtaget tøjlerne på Cuba og de er i fuld gang med springtræningen.  

2.juni 2013

Cekuka nr. 2 til landsstævne

Cekuka var til start ved landsstævnet i Viborg og havde en rigtig fin weekend. Det blev blandt andet til en placering som nr 2 i LA springning. Desuden havde hun også et fint stævne i Skive hvor det også blev til placering.

13.maj 2013

Årets hingstevalg bliver Embassy II

I år har vi valgt at ifole 3-årige Skavhøjs Calis F e. Ci Ci Senjor Ask / Coronado I / Lando.

Hun ifoles med hannoveranerhingsten Embassy II e. Escudo I / Silvio. Embassy II er typemæssigt ideel og har opnået imponerende internationale resultater de seneste par år. Blandt andet nr 4 i Aachen Springderby 2012, vinder af en GCT afdeling, World Cup finale deltager 2013, flere Grand Prix sejre samt en stribe andre resultater. Embassy II udbydes kun til et begrænset antal hopper i år og Skavhøjs Calis F blev altså blandt de udvalgte.

Læs mere om Embassy II HER

 

 

5.maj 2013

Årets føl er kommet til verden. Det blev til et ædelt hingsteføl der lyder navnet Skavhøjs Alaska F. Han er efter den franske tophingst Alligator Fontaine med Lando til morfar.  

Læs mere om Alligator Fontaine HER

15.marts 2013

En vinter med masser af stævner og placeringer går på hæld....

Vinteren går på hæld og på Skavhøjgaard er den i høj grad blevet brugt på at give vores to stævneheste masser af stævnetræning. Både Cekuka og Conrad har haft masser af starter og med masser af placeringer til følge. Sidste stævne var i Skive hvor det blev til sammenlagt 4 placeringer. De kommer til start ved yderligere to stævner indendørs inden det går løs med udendørssæsonen - og den ser vi frem til.

Vinteren bød desværre også på en trist begivenhed idet vi mistede vores plag, Fiji e, Favorit Ask / Lando pga akut opstået alvorlig sygdom.

Fijis mor Skovgaardens Cohiba er højdrægtig ved Alligator Fontaine og har termin 27. april.

Skavhøjs Cuba F e.Carmargue/ Lando er efter en lille pause i slutningen af 2012 tilbage i form. Vinteren er blevet brugt på dressurarbejde og snart genoptager hun springtræningen.

 

12. oktober 2012

Skovgaardens Cekuka blev efter en længere stævnepause nr. 5 i LA d. 7. oktober. Rikke Andersen har for kort tid siden overtaget tøjlerne og det var parrets første stævne.

Skavhøjs Cuba F  blev den 17. august ved sadelkåringen på Vilhemsborg kåret i RDH med blandt andet tre 8-taller for galop og ridelighed. Hun er i fuld gang med uddannelsen i springning og hun viser rigtig gode takter - hun stiller til egnethedstest den 10. november.

 

17.juni

Oscar des Fontaines og Jalisca Solier sejrer i Cannes

Denne weekend bød på spændende springning fra GCT-turen i Cannes. 

Den franske hingst Oscar des Fontaines efter den danske hingst Lando, sejrede fredag aften i en 1.45m klasse ved GCT-stævnet i Cannes. Den 10-årige hingst der tidligere har vundet "Sires of the World" rides af Pénélope Leprevost og er et godt bud på en kommende tophest til den franske toprytter. Læs mere om sejren her 

Steve Guerdat og Jalisca Solier e. Alligator Fontaine sikrede med en lynhurtig runde og schweizisk præcision sig sejren i en 1.50 m klasse. Læs mere her

13. juni

Skovgaardens Cohiba drægtig

Vores avlshoppe efter Lando, Skovgaardens Cohiba, er nu konstateret drægtig ved den franske hingst Alligator Fontaine

Vi glæder os !

8. april 2012

MA debut til Skovgaardens Cekuka !

Skovgaardens Cekuka har udviklet sig med raketfart den seneste tid. Forleden fik hun så sin MA-debut og Cekuka klarede banen flot.

Ny video af hende ses her : http://www.youtube.com/watch?v=PX1r_cbvaso

Alt i mens har Cekukas 4-årige afkom, Skavhøjs Cuba F e. Camargue taget hul på uddannelsen under sadel. Hun bliver også løbende løssprunget og viser en enorm kapacitet.

Conrad F har lidt en smule under manglede tid - men er nu klar til LA næste gang han skal til stævne.

28. januar

Skovgaardens Cekuka 3´er i MB

Lando-hoppen Cekuka har kun haft få starter i MB og ved C-stævnet i Silkeborg Rideklub i dag blev det til en dobbelt nulrunde og en placering som nummer tre.

Se her ny video af Skovgaardens Cekuka i en MB springning fra C-stævnet i Tørring Rideklub i begyndelsen af januar.

 

12. november

MB-debut og ny ridehest på Skavhøjgaard

3-årige Skavhøjs Cuba F e. Camargue / Lando er trådt ind i de voksnes rækker og er blevet redet til her i det tidlige efterår. Hun har udviklet sig til en super feminin hoppe med en super balance og hun viser god løsspringning. Nu får hun lidt fri indtil det nye år, hvor hun igen kommer lidt under sadel.

Alt imens har hendes mor Skovgaardens Cekuka, travlt med sin uddannelse i springning. Hun har fået sin debut i MB med en fin runde og nu venter flere stævner vinteren over.

20. august

Weekend med placering og nulrunder

Conrad F og Skovgaardens Cekuka har travlt på stævnepladserne her i sommer. I weekenden har de endnu engang været i aktion. Conrad gik to nulrunder ved stævnet i Aalestrup Rideklub og Cekuka gik en nulrunde i LB** og var ligeledes nul i LA og opnåede placering ved stævnet i Billund Rideklub.

15. august

Lando afkom i toppen af international springsport

Franske Patrice Delaveau vækker i tiden opsigt på sin 9-årige Lando hoppe Ornella Mail (morfar Alligator Fontaine). Hoppen har klaret sig rigtig flot på Global Champions Tour og har i sommer ligeledes vundet Falsterbo Derby som eneste hest med en dobbelt nulrunde. Ornella Mail springer med masser af elastik i sin springafvikling og har en enorm kapacitet og forsigtighed. Vi håber at få hende at se til OL i London om alt går vel.

Lando afkommene er populære blandt de franske ryttere. Penelope Leprevost og hingsten Oscar des Fontaines der blandt andet har vundet Sires of the World 2010 har også været flittig gæst ved Global Champions Tour i sommerens løb med fine runder. Oscar er kåret i Selle Francais 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk